Øens Tunø i Det Østjyske Øhav

Besøg Tunø - bilfri idyl

Foto: Melissa Villumsen

Lige ud for Odderkysten finder du den lille bilfri ø Tunø. Et lille naturparadis med en fantastisk historie og stemning. Et levende ø-samfund med by, skole, købmand, fantastisk mad og en skattejagt til børnene.

På Tunø er der ingen biler, og det er næsten umuligt ikke at komme ned i gear. Den smittende havnehygge, du møder, når du går i land på øen, slår tonen an, og du overgiver dig uundgåeligt til det afstressende ø-liv.

Øens smukke, varierede natur og muligheden for at nyde godt af de lokale råvarer bidrager yderligere til oplevelsen af selvforkælelse, fred og. Og hvis du trænger til mere bevægelse, kan du gå øen rundt på under tre timer.

Sejlturen fra Hou tager en time.

Godt til ganen og oplevelseskontoen

Tunø er smuk og med en uspoleret natur, som opfordrer til nærvær og kvalitetstid. Kølig hvidvin og røget fisk på havnen og lækre grøntsagsboder i vejkanten. Det er ægte ø-idyl. Gå også øen rundt på under tre timer.

Midt i byen finder du den lille, hyggelige kirke, hvis 18 meter høje kirketårn fungerer som fyrtårn. Fra toppen har du en formidabel panoramaudsigt, som i klart vejr gør det muligt at se Storebæltsbroen. Bestig også den høje skrænt på nordsiden af øen, og fugletårnet ved bjerget – Tunøs højeste punkt.

Udsigten fra tårnet på Tunø Kirke
Foto: Kristoffer Loft
Kvinde og mand kigger i en vejsidebod med friske grøntsager på Tunø i Destination Kystlandet
Foto: Kristoffer Loft

Især i sommerhalvåret er der liv og aktivitet på øen. Grøntsagsboder byder på nye kartofler, sprøde grønne asparges og friske gulerødder. Desuden holder havnens og byens spisesteder længe åbent. Kommer du i vinterhalvåret skal du være opmærksom på ændrede åbningstider.

Få skridt fra havnen ligger Tunø by med det hyggelige gadekær. Her  finder du Tunø Købmandsgård og badehotellet Mejeriet Tunø

Godt at vide

Se også

Familiehygge på Hou Marina
Hou - oplevelser i en charmerende færgeby
Øhop til Tunø
Det Østjyske Øhav
Mand, kvinde, pige og dreng på færge i Det østjyske Øhav
Færgeruter
Piger ser i vandet
Besøg Odder